Inspiration til forskning

Arbejder du med historisk demografi – eller vil du gerne undersøge sociale, kulturelle eller økonomiske problemstillinger over de seneste 200 år med udgangspunkt i big data? Eller har du måske i stedet brug for at sætte en lokal eller regional befolkningshistorisk ramme omkring din undersøgelse? Så tilbyder Folk i Fortiden dig lettere adgang til data end nogensinde før.

Hovedkilden til Folk i Fortiden er de udførlige lister over alle landets indbyggere, som er blevet udarbejdet med jævne mellemrum siden slutningen af 1700-tallet. Disse folketællinger indeholder en række oplysninger om hvert enkelt individ, som gør det muligt at undersøge mange demografiske, sociale, kulturelle og økonomiske problemstillinger over de seneste 200 år.

Hvad kan du få?

Har du brug for data om den danske befolkning til dit forskningsprojekt, så er Folk i Fortiden leveringsdygtigt i både aggregerede og individ-baserede data fra hele perioden 1787-1901:

• På Folk i Fortidens Danmarkskort kan du få vist – og downloade – aggregerede data fra alle egne af Danmark, og du kan selv vælge, hvilke af de eksisterende variable du vil have til at indgå i data. Download f.eks. en liste over hvor stor en procentdel af befolkningen i de enkelte amter, der i 1834 udgjordes af ugifte kvinder i alderen 30-49 år.

• Under Download Grunddata har du mulighed for at downloade større eller mindre udsnit af de nationale lister over befolkningen. Du kan selv vælge, hvilke oplysninger om hver enkelt person du vil have med i dit dataudtræk – som er lige til at arbejde videre med. Download f.eks. oplysninger om navn, alder, køn, civilstand, fødested, erhverv og bopæl for alle indbyggere i Odense amt i 1880.

Grunddata: Fra mikro til makro

Hvis du i dit forskningsprojekt undersøger et konkret individ, en særlig gruppe eller et særligt fænomen i befolkningen, kan du downloade grunddata fra folketællingerne og bruge dem dels til at undersøge dit eget forskningsobjekt nærmere, dels til at etablere en social kontekst omkring det.

Eksempel: Er du i gang med at undersøge baggrunden for kriminalitet i Danmark i første halvdel af 1800-tallet, kunne du vælge at downloade grunddata om alle de mennesker, der boede i Viborg købstad i 1834. Dermed vil du få en oversigt over alle byens borgere, inklusiv de indsatte i Viborg Tugt- og Manufakturhus. I 1834 boede der i alt 3.231 mennesker i Viborg, hvoraf de 188 var indsatte i tugthuset. Blot ud fra oplysningerne om fangernes og de almindelige borgeres alder og civilstand vil du let kunne udarbejde en figur, der viser, at fangernes baggrund adskilte sig væsentligt fra borgernes:

Hvor langt de fleste almindelige borgere i Viborg var blevet gift, da de nåede 30 års-alderen, gjaldt det kun for et mindretal af fangerne. Til gengæld var andelen af fraskilte og separerede langt større blandt fangerne end i den øvrige befolkning. Begge disse konklusioner kan ses som klare indikatorer på, at fangerne kom fra en baggrund, hvor de havde langt sværere vilkår i forhold til at stifte hjem og familie – og at den familie, de eventuelt fik stiftet, var langt mindre stabil end gennemsnitsfamilien.

Bemærk, at eksemplet her er en modificeret version af en af Folk i Fortidens såkaldte ”atypiske grupper”. Som illustration af, at alt ikke kan beskrives med gennemsnit og typiske fordelinger, har vi i Folk i Fortiden trukket en række steder frem, som havde en helt særlig befolkningssammensætning – en af disse ”atypiske grupper”, der kan følges på danmarkskortet fra folketællingsår til folketællingsår, er netop de indsatte i Viborg Tugthus. De atypiske grupper kan netop ses som inspiration til, hvad en særlig gruppes befolkningsmæssige karakteristika kan sige om dens baggrund og situation, når man sammenligner den med det omkringliggende samfund.