Kodebog – Database over fanger fra Horsens Straffeanstalt, 1853-1909

Databasen over fanger fra Horsens Straffeanstalt består af oplysninger om de fanger, der blev dømt til at afsone deres straf i Horsens Straffeanstalt i perioden 1853-1909.

Horsens Straffeanstalt

Horsens Straffeanstalt åbnede i 1853 som et nybygget fængsel baseret på det såkaldte Auburn-princip, hvor fangerne havde eneceller, men arbejdede i fællesskab dog uden at måtte tale sammen. Ideen var, at fangerne skulle gøres til nyttige og gode samfundsborgere gennem disciplin, arbejde og isolation.

Fra fængslets begyndelse og indtil 1875 modtag Horsens straffeanstalt kun tugthusfanger, som var vaneforbrydere eller som havde begået grov kriminalitet. De fik domme på mellem 2 år og livstid. I 1875 begyndte fængslet også at modtage forbedringshusfanger, som var blevet tildelt mildere straffe på mellem 8 måneder og 6 års fængsel.

Forbedringshusstraffe blev givet til førstegangsforbrydere eller folk, der havde begået en mildere form for kriminalitet. Samtidig blev der lavet en afdeling i fængslet, hvor fangerne var indsat efter Philadelphia-systemet. Her havde fangerne ikke kontakt med hinanden, men var isoleret, dag og nat. Man mente, at forbedringshusfangerne var mere modtagelige for forbedring, og isolationen skulle sikre, at de ikke blev påvirket negativt af andre indsatte. De spiste, arbejdede og sov alene i deres celle, og havde kun kontakt med fængselspersonalet og præsten.

Databaseversioner

Databasen er udarbejdet af frivillige hos Rigsarkivet på Rigsarkivets Indtastningsportal i perioden maj 2017 til november 2019. Der findes to versioner af databasen:

FIF Version 1.0, som er den oprindelige udgave af datasættet i urenset form, som den fremstår efter indtastning og korrekturlæsning foretaget af andre frivillige.

FIF Version 2.0 er standardiseret og renset af Rigsarkivet. Begge udgaver er udgivet på Folk i Fortiden i april 2021. Begge versioner indeholder navne og oplysninger om 7.020 personer, hvilket betyder, at evt. dubletter ikke er slettet.

Kildemateriale

’Database over fanger fra Horsens Straffeanstalt’ er en database med oplysninger om indsatte fanger fra perioden 1853-1909. Databasen indeholder navnene på alle fundne personer i denne periode i kilden:

Stambøgerne indeholder oplysninger om fangens navn og andre stamdata, som blev indført i stambogen ved fangens ankomst til fængslet. Løbende blev stambogssiden ajourført med oplysninger om forskellige forhold under fangens ophold i fængslet.

Stambøgerne består af fortrykte skemaer. Indtil 1895 var der et skema pr. person men fra 1896 udvides skemaet til at bestå af et to-sidet opslag for hver person. Fra 1896 indføres ud over oplysninger om fangen, oplysninger om straf og løsladelse og endvidere oplysninger om de forskellige stadier, som fangen gennemgik under sin straf, straf i fængslet, lægelige oplysninger og kontakt med familie og slægtninge.

Stambog fra Horsens Straffeanstalt, 1853, Rigsarkivet.
Stambog fra Horsens Straffeanstalt, 1896, Rigsarkivet.

Databehandlingsprocesser og konstruerede variable

Transskriberingen af stambøgerne er foretaget af frivillige tilknyttet Rigsarkivet. De frivillige indtastere har gennemgået hver enkelt side i stambogen og efterfølgende overført oplysningerne til de relevante kolonner i databasen efter de principper, der er anført i indtastningsvejledningen.

Selvom andre frivillige har læst korrektur på afskrifterne, forekommer der stavefejl og ord, som indtasterne ikke har kunnet læse. Disse er angivet med ??).

I tabellen herunder findes en oversigt over de variabler, du kan finde i de to forskellige versioner. Generelt indeholder FIF Version 1.0 oplysningerne, sådan som de er transskriberet. Ingen yderligere validering eller databehandling er foretaget. Det betyder, at felter ikke altid indeholder de korrekte dataformater, eller de ønskede oplysninger, og at datasættet ikke er renset for stavefejl og mangelfuld tydning.
I FIF Version 2.0 er data til gengæld rensede for så vidt angår oplysninger, der er placeret i forkerte kolonner, og formaterne for udvalgte kolonner er rensede. Endvidere er der foretaget en begrænset sproglig ensretning. Følgende kolonner er rensede:

• Domsdato 1. instans: Tilretning af datoformat
• Domsdato 2. instans: Tilretning af datoformat
• Domsdato 3. instans: Tilretning af datoformat
• Indsættelsesdato: Tilretning af datoformat
• Løsladelsesdato: Tilretning af datoformat
• Fødselsdato: Tilretning af datoformat

Eftersom excels dataformat udelukkende kan håndtere datoer fra 1900 og frem, er kolonnerne med datofelter angivet som tekststrenge i FIF Version 2.0.

Derudover er kolonnen ’Straf’ delt i to, nemlig straftype og straflængde, og straflængde er endvidere konverteret til måneder.

Kolonnen alder er renset således, at der udelukkende står et tal.

Endelig er de data, der udelukkende drejer sig om datas ophav fjernet.

I FIF Version 2.0 er endvidere konstrueret 13 kolonner, der kategoriserer den enkelte forbrydelse i overordnede kategorier. Kategorierne er samme forbrydelseskategorisering, som er anvendt i projektet: CCA (Conflict, Coercion and Authority in History) ved Aalborg Universitet.

Betingelser for brug

Data må downloades til personligt brug eller til anvendelse i forbindelse med forskning. Data må ikke anvendes i nogen form for kommerciel sammenhæng, og må ikke videregives. Du må gerne citere fra data eller anvende udtræk fra data f.eks. som bilag til artikler, opgaver eller lignende ved at angive Rigsarkivet som kilde. Vær opmærksom på, at data er skabt ved mange frivilliges ulønnede arbejde. Enhver form for brug af data skal ske med respekt for dette.

Citering af uddrag

Uddrag fra ’Database over fanger i Horsens Straffeanstalt, 1853-1909’ skal ske med reference til Rigsarkivet som vist i eksemplet herunder:

  • Database over fanger i Horsens Straffeanstalt 1853-1909, Version 1.0, marts 2021, Rigsarkivet
  • Database over fanger i Horsens Straffeanstalt 1853-1909, Version 2.0, april 2021, Rigsarkivet

Tabel 1: Oversigt og beskrivelse af data

VersionFeltets navnIndholdOphavRenset
(’x’ hvis renset i version 2)
Beskrivelse
2.0IdLøbenummerTildelt Løbenummer for hver enkelt person.
1.0archive_series_idTalGenereret automatisk Arkivseries ID på Rigsarkivets Indtastningsportal
1.0archive_series_origin_idTalGenereret automatisk Arkivseries ID i Rigsarkivets registreringsdatabase, Daisy
1.0archive_series_nameTekstGenereret automatisk Titel på arkivserien som det fremgår i Rigsarkivets registreringsdatabase, Daisy
1.0archive_series_creatorTekstGenereret automatisk Navn på arkivskaber som det fremgår i Rigsarkivets registreringsdatabase, Daisy
1.0picture_series_idTalGenereret automatisk Billedseries ID på Rigsarkivets Indtastningsportal
1.0picture_series_origin_idTalGenereret automatisk Billedseries ID i Rigsarkivets registreringsdatabase, Daisy
1.0picture_series_nameNumeriskGenereret automatisk Den enkelte stambogs begyndelsesår og slutår.
1.0picture_idTalGenereret automatisk Billedets ID på Rigsarkivets Indtastningsportal
1.0picture_origin_idTalGenereret automatisk Billedets ID i Rigsarkivets registreringsdatabase, Daisy
1.0 / 2.0picture_ao_linkUrlGenereret automatisk Link til et billede af den enkelte side i protokollen på Arkivalieronline
1.0 / 2.0picture_cs_linkUrlGenereret automatisk Link til den enkelte side i protokollen i indtastningsportalen, hvor man både ser den originale kilde og afskriften heraf.
1.0picture_created_atDato og klokkeslætGenereret automatisk Dato og klokkeslæt for det tidspunkt, hvor det enkelte billede er fotograferet.
1.0post_idTalGenereret automatisk Afskriftens ID
1.0 / 2.0NavnTekstTransskriberet Navnet skrevet som det står i kilden dvs. fornavn, mellemnavn, efternavn og evt. kaldenavn.
1.0 / 2.0Fangenummer (stamrullenr.)TalTransskriberet I de tilfælde, hvor der er flere fangenumre, er det, det højeste fangenummer, der er afskrevet.
1.0Straf (type og længde)TalTransskriberet Straffens type (f.eks. tugthus eller forbedringshus) og straffens længde.
2.0Straf, typeTekstTransskriberetXStraffens type (f.eks. tugthus, forbedringshus eller livstid). Standardiseret.
2.0Straf, længdeTalBeregnetXStraffens længde angivet i måneder. Standardiseret.
1.0 / 2.01. domsinstansTekstTransskriberet Navnet på den domsinstans som har dømt fangen ved 1. instans (f.eks. Hammerum Herreds Extraret eller Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret).
1.0 / 2.0Domsdato 1. instansTekstTransskriberetXDato for dommens afsigelse skrevet som dag-måned-år. ’00’ angiver at enten dag eller måned ikke er oplyst.
1.0 / 2.02. domsinstansTekstTransskriberet Navnet på den 2. domsinstans der evt. har dømt fangen (f.eks. Viborg Landsoverret).
1.0 / 2.0Domsdato 2. instansDatoTransskriberetXDato for dommens afsigelse skrevet som dag-måned-år. ’00’ angiver at enten dag eller måned ikke er oplyst.
1.0 / 2.03. domsinstansTekstTransskriberet Navnet på den 3. domsinstans der evt. har dømt fangen f.eks. Højesteret).
1.0 / 2.0Domsdato 3. instansDatoTransskriberetXDato for dommens afsigelse skrevet som dag-måned-år. ’00’ angiver at enten dag eller måned ikke er oplyst.
1.0 / 2.0IndsættelsesdatoDatoTransskriberetXDato skrevet som dag-måned-år for hvornår straffen er påbegyndt/fangen er afleveret til straffeanstalten. I de tilfælde, hvor der i kilden er skrevet flere datoer (f.eks. fordi fangen er flyttet fra et sted til et andet), er det den tidligste skrevne dato, der er anført. ’00’ angiver at enten dag eller måned ikke er oplyst.
1.0 / 2.0LøsladelsesdatoDatoTransskriberetXDato skrevet som dag-måned-år for det tidspunkt hvor fangen efter endt straf skal løslades. For fanger, der er døde i fængslet, er i stedet skrevet dødsdato. For fanger, der er blevet benådet og dermed har fået forkortet straffen, er i stedet skrevet dato for benådning. ’00’ angiver at enten dag eller måned ikke er oplyst.
1.0 / 2.0FødselsdatoDatoTransskriberetXFødselsdato skrevet som år-måned-dag. Er ikke altid angivet i kilden og derfor ikke anført i databasen. ’00’ angiver at enten dag eller måned ikke er oplyst.
1.0 / 2.0Fødested           TekstTransskriberet Stednavn enten skrevet som det står i kilden eller på nudansk.
1.0 / 2.0Sidste opholdsstedTekstTransskriberet Stednavn enten skrevet som det står i kilden eller på nudansk.
1.0 / 2.0ErhvervTekstTransskriberet Den indsattes erhverv/næringsvej.
1.0 / 2.0Alder                  TalTransskriberetXAlder i år. Er ikke altid angivet i kilden og derfor ikke altid anført i databasen.
1.0 / 2.0CivilstandTekstTransskriberetXCivilstand angivet som: Ugift, gift, enke, enkemand, separeret eller fraskilt.
1.0 / 2.0ForbrydelseTekstTransskriberet Forbrydelsen (f.eks. tyveri), men også de paragraffer, som fangen er dømt efter, hvis de er oplyst i kilden (f.eks. groft tyveri §229.4).
1.0 / 2.0Yderligere tekst i dokumentet                           TekstTransskriberet Andre oplysninger i fangefortegnelsen (f.eks. levnedsbeskrivelse eller tidligere straffe).
1.0 / 2.0Indtasters bemærkningerTekstTransskriberet Indtasters bemærkninger til det indtastede (f.eks. fejl i dokumentet, der er  tjekket med andre kilder).
2.0Kode for forbrydelseTalTildeltXForbrydelserne er kategoriseret i følgende kategorier: 11: Fattigdom, ulovlig mobilitet
12: Ejendomsret 13: Seksualitet
14: Husstandsrelateret
15: Orden
16: Vold
17: Frivillige
18: Galskab
19: Arrestanter
20: Undvigelse, desertion
21: Religion
22: Uærlighed
23: Gæld
24: Oprør
25: Dømt pga. mistanke
26: At lyve
27: Andet
28: Uoplyst
29: Kan ikke læses